PayPal Acceptable Use Policy

>> Vis alle juridiske aftaler

PayPals politik om godkendt brug

Seneste opdatering: 17. juli 2023

Download PDF

 

Du alene er ansvarlig for at overholde alle gældende love under enhver handling i forbindelse med din brug af PayPals tjenester, uanset formålet med anvendelsen. Du skal desuden overholde vilkårene i denne politik om godkendt brug. Overtrædelse af denne politik om godkendt brug udgør en overtrædelse af din PayPal-brugeraftale.

 

Forbudte aktiviteter

Du må ikke bruge PayPal-tjenesten til aktiviteter, der:

  1. er i strid med gældende love, bekendtgørelser, forordninger eller regler.
  2. vedrører betalinger, der omhandler (a) narkotika, steroider, visse former for kontrollerede stoffer eller andre produkter, der udgør en risiko for forbrugersikkerheden, (b) narkotikaudstyr, (c) cigaretter, (d) ting, der opfordrer til, fremmer, muliggør eller instruerer andre i at engagere sig i ulovlig aktivitet, (e) stjålne varer, herunder digitale og virtuelle varer, (f) ting, der fremmer had, vold, racebaseret og eller andre former for intolerance, der er diskriminerende, eller den økonomiske udnyttelse af en forbrydelse, (g) varer, der anses for at være stødende, (h) varer, der krænker eller overtræder enhver form for copyright, varemærke, publicity-ret, ret til privatlivets fred eller anden form for ejendomsret i henhold til loven i enhver jurisdiktion, (i) visse former for seksuelt materiale eller seksuelle ydelser, (j) ammunition, skydevåben eller visse former for dele af eller tilbehør til skydevåben eller (k) visse våben eller knive, der er forbudt i henhold til gældende lov.
  3. vedrører betalinger, som (a) viser personlige oplysninger om tredjemand i strid med gældende lov, (b) understøtter pyramidespil eller bedrageriske investeringsarrangementer samt andre tilsvarende ordninger med lovning om "hurtig gevinst" eller visse MLM-programmer, (c) er forbundet med køb af annuiteter eller lotterikontrakter, opsparingsordninger, offshorebanker eller betalinger til at finansiere eller omlægge kreditkortgæld, (d) vedrører salg af visse varer, før forhandleren har adgang til eller er i besiddelse af varen, (e) via en betalingsbehandler anvendes til at indkassere betaling på vegne af forhandlere, (f) vedrører salg af rejsechecks eller postanvisninger, (g) involverer valutaveksling eller indløsning af checks, eller (h) indebærer visse former for gældssanering, gældsafvikling, kreditbetalinger eller forsikringsaktiviteter, eller (i) involverer tilbud om eller modtagelse af betalinger med henblik på bestikkelse eller korruption.
  4. indebærer salg af varer eller tjenester, hvor de offentlige myndigheder har vurderet, at der er stor sandsynlighed for, at de er falske.
  5. relateret til betalinger, der omfatter en eller flere aktiviteter, som kræver godkendelse, uden at den nævnte godkendelse er indhentet.

 

Aktiviteter, som skal godkendes

PayPal kræver godkendelse for at acceptere betalinger for visse tjenester som beskrevet i oversigten nedenfor.

PayPal kræver godkendelse for at acceptere betalinger for visse varer og tjenester som beskrevet nedenfor.

Afsnit

Kategori

Vare eller tjeneste, der kræver godkendelse (listen er ikke udtømmende)

Kontaktoplysninger

1

Transport

Flyselskaber og operatører af planlagte eller ikke-planlagte flyvninger med charterfly/jet/taxafly.

Ved generelle spørgsmål henvises til vores Hjælp.

 

Hvis du har spørgsmål om indhentning af en godkendelse eller oprettelse af en ny PayPal-erhvervskonto, som tilbyder tjenester, der kræver godkendelse, skal du kontakte vores salgsteam.

 

2

Velgørende organisationer/nonprofitorganisationer

Indsamling af bidrag som en velgørende organisation eller en nonprofitorganisation.

3

Varer med høj værdi

Driver virksomhed som forhandler af smykker, ædelmetaller og ædelstene.

4

Betalingsformidler

Levering af betalingstjenester, som kan høre under definitionen på en pengeformidlingsvirksomhed eller et elektronisk pengeinstitut. Tjenesten omfatter også salg af værdikort og deponeringstjenester.

5

Investeringer

Køb, salg og mægling af aktier, obligationer, værdipapirer, optioner, beløb, varer, differencekontrakter/valuta, investeringsforeninger eller en investeringsinteresse i en enhed eller ejendom.

6

Hasardspil, væddemål, lodtrækninger og konkurrencer

Aktiviteter, der vedrører hasardspil, væddemål og/eller anden aktivitet, der involverer deltagelsesgebyr og en præmie, herunder, men ikke begrænset til, præmier i form af ejendom/fast ejendom, kasinospil, sportsvæddemål, heste- eller hundevæddeløb, fantasy-sport, lottokuponer, andre spil med hasard- og færdighedsspil (uanset om de juridisk defineres som hasardspil) og lotterier, hvis udbyderen og kunderne udelukkende befinder sig i et retsområde, hvor aktiviteten er lovlig.

7

Kryptovaluta

Enhver digital repræsentation af værdi, som kan handles eller overføres digitalt eller bruges til digital betaling, herunder, men ikke begrænset til, kryptovalutaer, virtuelle spilvalutaer eller non-fungible tokens.

8

Receptpligtige varer

Salg af produkter, der kræver recept, eller udlevering af receptpligtige

produkter.

9

Telemedicintjenester

Fjernlevering af medicinske tjenester og konsultationer.

 

10

 

Indhold til et voksent publikum

Alt indhold til voksne, som leveres digitalt, herunder video-on-demand (VOD) og webcam-aktiviteter. PayPal kan i visse retsområder være forhindret i at behandle betalinger for dvd'er og magasiner med voksent indhold samt andre produkter eller tjenester med et voksent tema.

11

Onlinedating

Alle datingtjenester, der gør det muligt for enkeltpersoner at finde og kontakte nye personer med den hensigt at etablere et personligt eller romantisk forhold.

12

Livestreaming/liveudsendelser

Alle aktiviteter, hvor personer udsender video-, stemme- eller tekstindhold i et livemiljø med mulighed for interaktion med brugerne.

13

Fildeling

Levering af fildelingstjenester, herunder cyberlockere og lignende digitale fjernfildelingstjenester, hvor uploadet indhold er til rådighed for offentligheden, eller hvor tjenesten betaler de personer, der uploader filer, for indhold.

14

Alkohol

Salg af alkoholiske drikke.

15

Tobak

Tobaksprodukter undtagen cigaretter samt e-cigaretter og cigarer

16

Medicinske varer eller tjenester

Alle varer, der er klassificeret som medicinsk udstyr, og alle tjenester eller behandlinger, der leveres af en person eller en organisation, der betegner sig selv som leverandør af sundhedstjenester, herunder, men ikke begrænset til, alle sundhedstjenester, som kræver autorisation i leverandørens retsområde eller i det retsområde, hvor tjenesten leveres.

Denne kategori omfatter "Medicinrejser", der involverer medicinske ydelser, som skal leveres til en patient uden for patientens hjemland.

17

Pyramidespil og virksomheder, der foretager direkte salg

Virksomheder, der foretager direkte salg, og pyramidespil er distributions- og markedsføringsmodeller, hvor produkter eller tjenester sælges via et netværk af uafhængige distributører eller repræsentanter. Modellerne for direkte salg og pyramidespil er baseret på personligt salg og kræfter ofte, at de uafhængige distributører rekrutterer nye distributører med henblik på at opnå avancement i organisationen eller optjene bonus.

18

Markedspladser

En markedsplads er en e-handelsløsning, hvor tredjepartsforhandlere kan sælge deres produkter eller tjenester til kunder.

 

 

Flere oplysninger

Hvis du vil vide mere om politikken om godkendt brug, henviser vi til vores Hjælp.

 

Overtrædelser af politikken om godkendt brug

Vi opfordrer dig til straks at indberette overtrædelser af denne politik om godkendt brug til PayPal. Hvis du har spørgsmål om, hvorvidt en type betaling kan være i strid med vores politik om godkendt brug, eller hvis du vil indgive en indberetning, kan du gøre det her.